Det er ikke kun for sjov. Danske film og serier er vigtige

Balling og Bahs havde en evne til at skrive dialoger.

Replikkerne, der endte i deres manusser, var ofte ikke bare plotdrivende, men også særdeles karakterskabende. Og den slags har haft det med at hænge ved.

Mens "Skidegodt, Egon" er en af de replikker, vi alle husker fra den altid beredte karakter Benny, har et andet citat fra en af Olsen Banden-filmene sneget sig ind som en fast vending i sproget.

"Vi skal ikke hjem. Vi skal videre!", lød det under både kvindernes fodbold-VM i 2007 og igen under herre-EM i 2021. Mange af os har måske også under en sen bytur ymtet et ønske om at tage hjemad for blot at blive mødt med et "Vi skal ikke hjem. Vi skal videre!".

Citatet stammer fra filmen 'Olsen Banden i Jylland' helt tilbage fra 1971 og er en replik, der både understreger karakteren Egons stædighed og samtidig skubber Banden videre i plotudviklingen. Men med netop den vending har Erik Balling og Henning Bahs opfundet en fast vending, som tilsyneladende er både karakterdefinerende for os danskere og er med til at skubbe fortællingen om vores land fremad.

Dansk film og danske tv-serier kan have stor betydning for vores sprog og karakterdannelse. Og ofte får vi det næsten ind med modermælken.

"Sig nu pænt goddag", kan man fx sige til sine børn, når de lidt betuttede skal hilse på fremmede eller på sjældent sete familiemedlemmer.

Blandt den lidt ældre del af befolkningen i dag vil mange nok kunne genkende udtrykket fra DR's 'Kaj og Andrea', hvor Andrea, som et ekko af forældrenes formaninger, altid høfligt huskede at hilse ordenligt: Med et "pænt goddag" indledte Andrea en stor del af udsendelserne.

Andreas hilsen er fra en tid, hvor børnefjernsyn var med til at skubbe lidt til de etablerede omgangsformer og den formelle måde at omgås på i samfundet. Lidt ironi var der at spore i, at "goddag" blev til et "pænt goddag".

En enorm betydning for den måde, vi udfordrer de vante normer, kan film og tv-serier derfor også have. Ganske ofte er det en genkendelig dansk humor, der formår at sætte ting til debat – eller som formår at vinde genklang blandt publikum.

Tag fx "Bare ærgerligt, Sonny-boy". En talemåde, der kan findes i alt fra Facebookopdateringer fra danske partiledere til tryk på citatplakater og i overskrifter hos danske mediehuse. En talemåde, der er et direkte citat fra filmen 'Den eneste ene' fra 1999 – i dag en fast vending, der anvendes vidt og bredt helt uden skelen til dets oprindelse.

I filmen forsøger Stella (Paprika Steen) at overbevise veninden Sus (Sidse Babett Knudsen) om, at hun skal give sin mand, Sonny, den kolde skulder. "Bare ærgerligt, Sonny-boy" opfordrer hun Sus til nonchalant at sige, når hun skal afvise Sonnys tilnærmelser.

Filmen var den mest sete film i 1999 og ligger i dag med knap en million solgte biografbilletter som en af de mest sete danske biograffilm nogensinde.

Den slags har betydning for os som nation. De store produktioner, som vi næsten alle har set – eller i hvert fald hørt om – gør os i stand til at genkende hinanden, og netop det er med til at lime os sammen som nation. Det er med til at vedligeholde danske traditioner og dansk genkendelighed.

Og ofte er det også gennem de store film og serier, at vi kan lade os inspirere af de gode ideer fra det store udland og lave noget nyt, der fordansker klassiske fortællinger og jokes til danske tonearter.

Mange vil fx genkende "Benægt, benægt, benægt" fra karakteren Casper, der i komedieserien 'Klovn' råder sin ven Frank til at holde sandheden i strakt arm over for sin kone, Mia. Vendingen er ikke sjældent sarkastisk brugt i alt fra politiske kommentarer til jokes mellem venner.

I en engelsk version finder man dog frasen brugt først. "Deny, deny, deny" lød det i komedien 'A Guide for the Married Man' fra 1967, hvor Robert Morse som karakteren Ed Stander råder en ven til at bruge netop den strategi over for sin kones mistænksomheder om utroskab.

Stærke replikker og dygtigt dialoghåndværk er ofte noget, der kan starte ekkoer blandt seerne, og det er et håndværk, der internationalt deler mange af de samme teknikker – men som naturligvis kan se vidt forskelligt ud afhængigt af, om fortællingen er fx amerikansk eller dansk.

Derfor skal vi sikre, at vi har et kreativt bæredygtigt system i Danmark, hvor vi kan blive ved med at skabe flere stærke fortællinger og flere stærke komedier – produktioner om det, vi kender, og det, vi gerne vil mødes om.

Dansk indhold har haft stor betydning for dem, vi er blevet til i dag. Derfor er det vigtigt, at vi også i fremtiden sikrer, at både vi og vores børn har sunde forbilleder som Kaj, Andrea, Snøvsen, Onkel Reje og mange, mange flere.

Og dansk indhold har ligeledes haft enorm stor betydning for vores sprog og for opbygningen af fælles referencepunkter. Derfor er det vigtigt at sikre, at vi i dag og også i fremtiden har mere dansk indhold at samles om. Flere Stellaer, flere Susser og flere Sonnyer. Og flere Egoner og Bennyer og Ballinger og Bahser i instruktørstolen.

Det er ikke kun for sjov. Danske film og serier er vigtige.