Gå til indhold

Studentermedhjælper til kundeafdeling

Vil du have praktisk erfaring med kundekontakt og arbejdet med indholdsrettigheder? Har du sans for detaljer og en interesse for tv- og filmbranchen? Så er du måske vores nye studentermedhjælper hos Copydan Verdens TV.

Vi søger en eller to engagerede og strukturerede studentermedhjælpere, der har lyst til at bidrage til at sikre kunstneres og producenters rettigheder i den danske tv- og filmbranche. Gennem de aftaler, vi indgår med virksomheder og organisationer, er du med til at sikre, at de får den rette betaling for deres arbejde.

Du kender det sikkert: alle de tv- og filmoplevelser, der fænger os foran skærmen – hvad enten det er til afslapning, undervisning eller som en del af erhvervslivet. Bag disse oplevelser står et team af kunstnere og producenter. Du vil gennem jobbet være med til at sikre deres rettigheder.

Foto: Mikkel Krebs
Mødelokale Præsentation

Som studentermedhjælper hos os bliver du en del af kundeafdelingen, som består af ni fastansatte og fem andre studentermedhjælpere, hvor vi værdsætter en god tone, et godt grin og hyggeligt samvær.

 

Dine opgaver

Foto: Mikkel Krebs
Person ved skrivebord
  • Skabe kontakt til kunder og formidle Copydans rettighedsaftaler via telefon og mail

  • Udføre grundigt forarbejde, herunder indsamling og strukturering af information om kunder og markedet

  • Bidrage til udvikling og udvidelse af nye forretningsområder i samarbejde med kundeafdelingen

Hvad tilbyder vi?

Foto: Mikkel Krebs
Kage i loungen
  • En arbejdsplads, der vægter et sundt arbejdsmiljø og værdsætter en god tone, et godt grin og hyggeligt samvær

  • Kantineordning, torsdagsbarer og andre sociale aktiviteter

  • Fleksible arbejdstider (10-15 timer om ugen)

Du er den ideelle kandidat, hvis...

Foto: Mikkel Krebs
Personer ved skrivebord
  • Du er god til at formidle og trives med at skabe kontakt til kunder, både mundtligt og skriftligt.

  • Du har gåpåmod og lyst til at lære nyt. Vi sørger for, at du bliver klædt godt på til opgaverne.

  • Du er motiveret og engageret – det vægter vi højere end din specifikke uddannelsesbaggrund og erfaring.

Det bedste ved jobbet er, at vi arbejder med spændende opgaver samtidig med, at vi har et virkelig godt sammenhold.

Nanna Høeg Tingleff | Junior Account Manager
Foto: Jeppe Willum Kejser
Nanna Høeg Tingleff

Sådan søger du

Vi ønsker ansættelse snarest muligt, så skynd dig at få din ansøgning og CV afsted til kmk@copydan.dk. Vi holder samtaler løbende.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte konsulent Kasper Min Kristensen på telefon 39 14 15 62.

Arbejdsstedet er Bryggervangen 8, 1., 2100 København Ø.

Se mere om Copydan som arbejdsplads

Medarbejderne fortæller

Sådan er vi som arbejdsplads.

Video: Mikkel Krebs Behnke