Public service-indhold på forreste hylde
Hvordan kan branchen og politikerne styrke dansk public service-indholds synlighed og tilgængelighed blandt danskerne? Det spørgsmål har aldrig været mere relevant end i dag, hvor flere og flere internationale tech-giganter gør sit indtog på det danske tv-marked og alle konkurrerer om seernes tid og individualiserede medievaner.
Tech-giganterne må ikke dominere infrastrukturen til de danske seere
Maria Rørbye Rønn indledte debatten med at fastslå, at selvom vi lever i et fragmenteret medielandskab og internationale streamingtjenester er blevet allemandseje, så er DR’s kerneopgave den samme: At bringe danskerne sammen på tværs af befolkningsgrupper og understøtte demokratiet og vores fælles kultur. Det ligger i institutionens dna at omstille sig til nye medievirkeligheder, og i dag er den nye virkelighed digitaliseret.
En brugervenlig platform med et stort udvalg af godt dansk indhold kan ikke stå alene, fortsatte Maria Rørbye Rønn. Det kræver en regulering i forhold til tech-giganterne fra politisk side. De internationale tech-giganter har nemlig den skævvridende fordel, at de også ”sidder på infrastrukturen og dermed ejer vejen hen til kunderne”. Det bedste eksempel på det var, da Google sidste år kortvarigt fjernede Ramasjang-appen på deres platform, fordi en lakridspibe indgik i et børneprogram.
I forlængelse af det fremhævede Maria Rørbye Rønn, at det i høj grad også handler om at sikre danske mediers adgang til nødvendige data fra tech-giganternes platforme og en transparens i forhold til deres algoritmer. ”For sagen er, at det ikke kun handler om adgang til indholdet, det handler også om overhovedet at have synlighed og blive opdaget i det enorme hav af indhold” understregede Maria Rørbye Rønn.
Regulering til fordel for de danske udbydere
I spørgsmålet omkring politiske reguleringer af tech-giganterne lagde Anne Engdal Stig Christensen meget vægt på, at man fra politisk hånd skal vide præcis, hvad man vil opnå. TV2 er sat i verden for at producere og investere i dansk indhold og lave public service, der når bredt ud til danskerne, men TV2 er også en kommerciel forretning, hvilket de har tilfælles med alle tech-giganterne, sagde Anne Engdal Stig Christensen. Hvis TV2 skal fortsætte med at levere indhold på det niveau, som de gør i dag, er det afgørende, at de stadig har frie rammer og fleksibilitet.
De danske tv-pakker er en stærk infrastruktur
Ulf Lund, direktør i Norlys, inviterede til et endnu stærkere samarbejde mellem tv-branchens mange aktører, der var repræsenteret i debatten. Han plæderede for, at man i fællesskab fortsat kan styrke den danske rettighedsmodel også i en tid, hvor konkurrencen om seernes tid og forbrug er så stor. Han foreslog, at man i højere grad skal se på tv-pakkerne som en essentiel infrastruktur til de danske seere. ”Jo flere danskere, der har en tv-pakke, jo bredere kommer indholdet ud”, understregede han og påpegede samtidig, at streamingtjenesterne efterhånden er blevet en integreret del af de danske tv-pakker.
Et bredt forlig med en langsigtet plan
Direktør for Producentforeningen Jørgen Ramskov havde tre ønsker til det kommende medieforlig. Et bredt forlig med en langsigtet plan for sikringen af dansk indhold, der også indeholder en regulering i forhold til tech-giganterne. Hertil henviste han til producenterne og de udøvende og skabende kunstneres forslag om at pålægge giganterne et kulturbidrag på 7 %, der skal gå til public service-puljen.
Jørgen Ramskov understregede også, at selvom tech-giganterne i dag investerer i lokalt indhold, så er det vigtigt at skelne mellem dansk indhold og originalt dansk indhold. Altså det indhold som først og fremmest er lavet til danskerne – uanset om det vil klare sig godt ude i verden eller ej. I den henseende handler det ”ikke om hvorvidt der er penge nok, men om der er penge nok til det rigtige” sagde han.
Anne Engdal Stig Christensen erklærede sig enig i, at man bliver nødt til at lave en plan, der forholder sig til det tv-marked, som venter ude i fremtiden. For selvom vi i Danmark har et godt udgangspunkt i både indhold og seertilslutning sammenlignet med andre lande i en europæisk kontekst, så kan vi ikke forvente at markedet forbliver sådan. ”Fundamentet under den danske model er, at vi når ud til mange sammen”, understregede hun.
Bedre dialog om public service-puljen
Claus Ladegaard, direktør for DFI, efterspurgte en større tilgængelighed og synlighed af danske film på tv-markedet herhjemme. ”Alt for mange film vises først efter fire år” sagde han og forklarede det, som en konsekvens af sidste medieforlig, hvor rammerne for filmstøtte blev justeret. Ladegaard efterlyste - udover en bedre dialog om dansk films plads på det danske tv-marked mellem de forskellige danske aktører - også en modernisering af public service-puljen. Ladegaards ønske om dialog blev imødekommet af de øvrige paneldeltagere.
