Det siger medie- og kulturordførerne

Medie- og kulturordførere fra fem partier var samlet til debat tirsdag den 31. august 2021 på konferencen ”Skal vi være sammen om det væsentligste?”. Debatten var arrangeret af kunstnere og kulturproducenter i regi af Copydan Verdens TV og fandt sted i Fællessalen på Christiansborg.

Her diskuterede politikere og folk fra branchen en ny medievirkelighed, hvor internationale tech-giganter er ved at tage over, og hvor der er brug for nye tiltag for at sikre original dansk indholdsproduktion. Medieordførerne var inviteret til at give deres bud på, hvad en kommende medieaftale skal adressere.

Zenia Stampe, kultur- og medieordfører for Radikale Venstre

- Jeg tror og håber på, at vi får et bredt medieforlig, sagde Zenia Stampe og påpegede, at de næste måneder bliver intense, fordi man så længe har ventet på regeringens udspil.

- Det er et svært og uoverskueligt felt, men der er en hel del Lego-klodser, vi begynder at få overblik over. Vi kan godt begynde at bygge modellen, sagde hun og understregede, at Radikale Venstre har nogle ideer og holdninger til, hvad der er vigtigt, men ”de er ikke mejslet i sten”. Zenia Stampe opfordrede derfor branchen til at byde ind med konkrete ideer til, hvordan et kommende medieforlig skal skrues sammen.

- Der er ikke tid til, at vi står i hver vores ringhjørne og tænker på, hvordan man kan score nogle politiske point. Vi har skullet finde ud af, hvordan gør vi det her sammen, og det tror jeg på, at vi kan, sluttede Zenia Stampe af med at sige.

Kasper Sand Kjær, kultur- og medieordfører for Socialdemokratiet

- Jeg glæder mig lige så meget som andre til at komme i gang med medieforhandlingerne. Det har jo været længe undervejs, og det er jo ikke fordi udfordringerne er blevet mindre. Det bliver et enormt spændende efterår, hvor vi skal have de drøftelser sammen.”

- Jeg deler virkelig også ønsket om et bredt medieforlig. Der er mange områder, der ikke har godt af, at man laver blokpolitik og snævre flertal, og måske er medieområdet det allervigtigste område, fordi det er så afgørende en hjørnesten i vores demokrati. Det skal gå på tværs af partier at værne om nogle meget vigtige institutioner i demokratiet, sagde Kasper Sand Kjær.

- Det bliver et medieforlig, hvor opgaven for alvor er at lægge spor ud til en ny medievirkelighed. Der er nogle alvorlige forandringer på vej, som vi er nødt til at adressere, og det tror jeg ikke, vi kan løse i ét medieforlig.

- Det er jo ikke fordi, at vi med en afgift eller et kulturbidrag, eller hvad vi skal kalde det, har løst den konkurrence, som dansk kulturindhold er udsat for i dag. Det betyder ikke, at det er en dårlig idé. Det tror jeg, kan være en klog vej at gå, men det løser ikke problemet alene. Og derfor synes jeg også opgaven i medieforliget bliver for alvor at begynde at lægge de spor ud til, hvordan vi adresserer de forandringer, der er.

- Vi skal have et medieforlig, som styrker vores demokrati. Vi bliver mere og mere polariserede, flere og flere er i ekko-kamrene, den offentlige debat bliver mere og mere konfliktorienteret, og så har vi den her særlige sag med dansk indhold, som også udfordrer vores demokrati. For hvem skal skabe den samtale om, hvad de sker i vores samfund, og hvad der er på spil mellem os? Den røde tråd er demokrati og at skabe nogle gode rammer om public service.

Birgitte Bergman, kultur- og medieordfører for Det Konservative Folkeparti

- Vi har jo ventet nogle år på at komme i gang med de her forhandlinger, og det er der virkelig behov for, så jeg håber snart, vi får rykket på det, sagde Birgitte Bergman.

- Det her med danskproduceret indhold er jo vanvittig vigtigt, og her er vi enige om, at det skal vi virkelig tage vare på.

- Vi indførte sådan set en streamingafgift på to procent i den medieaftale, der blev indgået af den foregående regering. Man kan så spørge: Er det nok? Det skal jeg ikke komme med nogen afgørelse på i dag, men vi gjorde det – det er dog ikke blevet implementeret. Halvdelen af det medieforlig, der blev indgået 2018 er ikke implementeret, og det betyder også, at vi har nogle medier ude i vores land, som lider.

- For os konservative er danskproduceret indhold, og det at vi får kigget ordentligt på det her økosystem, og hvem gør hvad vanvittig vigtigt, så vi får taget de rigtige beslutninger, sluttede Birgitte Bergman.


Søren Søndergaard, kultur- og medieordfører for Enhedslisten

- Ja, vi skal have en streamingafgift, og den må også gerne være høj, indledte Søren Søndergaard med og fortsatte:

- 10 procent, det vil være fint. Spørgsmålet er, hvordan de penge skal bruges. Jeg mener godt, det kan udformes på en sådan måde, at det rammer de rigtige. Hvis vi lægger nogle kriterier ind om dansk kvalitetsindhold, så har fx TV2 mange muligheder for at få penge fra den pulje. Jeg kunne også forestille mig, at en del af puljen går til efter- og videreuddannelse af film- og tv-arbejdere.

- Pointen er lidt, at hvis man skal sige det hele i én overskrift, så bliver den meget bred, for så er det at sikre dansk kvalitetsindhold til alle danskere i hele Danmark. Det er opgaven. Man kan gå i den retning på forskellige måder. Et bredt forlig, der går store skridt i den retning, er bedre end et smalt forlig, der går i mindre skridt i den retning. Derfor går jeg også ind for et bredt forlig – meget i modsætning til det, vi var udsat for sidste gang.

- Vi kommer ikke udenom pengene. Da vi lavede forståelsespapiret [regeringens, red.] skrev vi, at det er en klar målsætning at styrke dansk public service. Det er noget, vi tager meget alvorligt. Men ser man på den samlede medieramme fra 2019 og frem til 2024, så går den ned. Indtil vi har set forslagene, så er det altså en bunden opgave, at vi lever op til forståelsespapiret og kommer tilbage på det samme niveau, vi var på i 2019.

Jan E. Jørgensen, kultur- og medieordfører for Venstre

- Der er ikke noget galt med smalle forlig, bare man genvinder magten, indledte Jan E. Jørgensen med et smil og fortsatte: - Og det gjorde vi så desværre ikke, og derfor kan det nu være en god idé at lave et bredt forlig. Det giver noget ro i branchen og noget forudsigelighed. Men omvendt får man det ikke bedre, bare fordi vi laver et bredt forlig.

- Det, der kendetegner denne her debat allermest, er den teknologiske udvikling. Altså en teknologisk udvikling, hvor vi har en regulering, der halter enormt bagud, og så at vi i højere grad kigger på indhold, og ikke så meget på platforme og hvem og hvor osv. Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvor folk ser fx Druk henne, når bare det kommer ud. Hvordan det så kommer ud, det kan folk godt selv finde ud af.

- Det andet er så alle de her streamingtjenesters indtog på det danske marked. Det er vi nødt til at forholde os til, og som Birgitte sagde, så har vi jo også lagt en afgift ind. Jeg har spekuleret på, om dele af afgiften kunne veksles til en investeringsforpligtelse, sådan at man kunne sige, at hvis du gerne vil investere i dansk indhold, så kan du slippe lidt billigere i afgift, mod at du forpligter dig investeringsmæssigt til noget højere. Det synes jeg kunne være en interessant model, for så kan du ligesom købe dig fri og sige, det har vi ligesom ikke et set-up til, og du kan også sige, det lyder enormt spændende, så beholder vi pengene eller i hvert fald nogen af dem og investerer i dansk indhold.

- Vi skal sikre os, at vi ikke har en regulering, som er uretfærdig og som ikke i et eller andet omfang er teknologineutralt. For vi kan ikke forudse, hvad der sker. Og tv-pakker, det kan godt være, de lever om 5-10 år, det kan også være, de ikke gør, men der er vi nødt til at sikre os, at det ikke bliver os fra politisk hold, der bremser en udvikling ved at have nogle uhensigtsmæssige økonomiske incitamenter indbygget i lovgivningen, sluttede Jan E. Jørgensen.